STRESSBEHANDLING
Ved et psykoterapeutisk forløb hos mig får du støtte og effektive redskaber til at reducere dit stressniveau.
I første skridt får du hjælp og individuelt tilpassede redskaber til at aflaste din krop for stress med fokus på at du kan blive dig selv igen.
Herefter sigter vi sammen på at du bliver klogere på dit helt eget stress-respons-mønstre og lære hvordan du i fremtiden kan minimere at havne i skadelige stress situationer, og på sigt at undgå at blive stresset.
Stress handler ikke kun om hvad som konkret udløser stressen og hvad som sker for os mennesker. Det har også rigtig meget at gøre med hvordan vi processer dét som skaber stressen.
Få 5 hurtige råd til at undgå stress.
Stress symptomer
Stress påvirker den enkelte forskelligt, hvilket også medfører at symptomerne er forskellige fra person til person.
Er du i tvivl om hvorvidt du lider af stress, er der forskellige symptomer du kan være opmærksom på.
Her er nogle af dem:
Fysiske symptomer: Hjertebanken og trykken i brystet, vægttab, hedeture, nedsat immunforsvar med gentagene infektioner, tørhed i mund og svælg, mave og tarm problemer, hudproblemer, uregelmæssig menstruation, forværring af anden sygdom som f.eks hovedpine, migræne, diabetes mv, uforklarlige smerter og uro i kroppen, øget tissetrang, nedsat potens, rysten på stemme eller en kropsdel eller tics/blinken v. øjet.
Psykiske symptomer: nedsat koncentration og overblik, manglende evne til at have mange bolde i luften, søvnproblemer og træthed, irritation, usikkerhed, angst, tankemylder eller uafbrudt tankevirksomhed, ked-af-det-hed, formindsket humoristisk sans.
Ændret adfærd: Mindre lyst til at være social og isolationstendens, kort lunte, forringet præstationsevne og øget sygefravær, større forbrug af alkohol, cigaretter, kaffe mv., apatisk adfærd, nedsat sexlyst, let til tårer.
Stress er kroppens reaktion på, at du er overbebyrdet og kroppen ikke kan følge med. Når vi reagerer med stress betyder det, at kroppen er i konstant alarmberedskab, den får ingen pauser hvor den kan regenerere og er i en slags kronisk overlevelses mode.
At udvikle stress er ikke sjældent resultatet af en længerevarende overbelastning. Det kan være i arbejdsmæssig sammenhæng, men også familiære eller sociale overbelastninger kan udløse en belastningsreaktion.
Kroppen udsender en række faresignaler, men ofte har vi svært ved at lave om på de uhensigtsmæssige mønstre som belaster krop og sjæl.
Ofte sidder vi derfor kroppens faresignaler overhørig og reagerer sent på de givne udfordringer. Det kan være, at vi er så pressede, at vi ikke giver os lov til at mærke efter mens vi er i det. Det vil være for farligt, idet vi så måske mærker at vi egentlig har været overbebyrdet alt for længe.
Er du eksempelvis en person som er stærkt ansvarsbevidst og pligtopfyldende, og har du samtidigt svært ved at sætte grænser og sige fra, kan du være i risikogruppen for at udvikle stress.
Et eksempel på en stressbehandling:
Da Mette (Navn ændret) henvendte sig til mig, havde hun haft et presset arbejdsliv igennem længere tid. Det var havde svært at indfri ledelsens forventninger og stemningen på hendes arbejdsplads var blevet tiltagende dårligere i forbindelse med at flere af hendes gode kollegaer var blevet opsagt. Samtidigt havde Mette fået et større ansvar for arbejdsopgaverne i hendes team.
Da Mettes mand bliver arbejdsløs, begynder hun at sove dårlig om natten, tankerne køre rundt og om dagen er hun træt og føler sig energiforladt. Mette har svært ved at koncentrere sig og det duer ikke længere at have mange bolde i luften, – hun begynder at lave fejl på sit arbejde og har dage hvor hun bare, som i frossen tilstand, stirrer i skærmen uden at få noget af hånden. Mette får tiltagende svært ved at opleve glæde og har svært ved at være nærværende til stede, når hun er hjemme fra arbejde. Mette elsker at være sammen med sine børn, men har efterhånden svært ved at finde overskud og energi til samværet, hvilket gør udslaget til, at hun kontakter mig.
Stress handler ikke kun om hvad som sker for os mennesker. Det har rigtig meget at gøre med hvordan vi processer dét som skaber stressen.”
Stress er naturligt
Stress er fysiologisk en helt normal, nødvendig og naturlig overlevelsesreaktion. Vi er heldigvis alle født med evnen til at blive stresset, en evne vi har fælles med dyrriget. Vi er så at sige udstyret med en stressknap for at kunne overvinde kritiske og livsfarlige situationer. Når ens overlevelse kræver en hurtig reaktion trykker vi ubevidst på stressknappen; man kalder denne reaktion for ”flugt eller kamp”- respons. Det er godt, at vi alle er udstyret med denne evne.
Vi kan dog også udvikle stress under almindeligt pres, som ikke er direkte livstruende.
Der findes groft sagt 3 former for stress:
- Den positive stress er med kort og moderat niveau-stigning i blodtryk, hjertefrekvens og stresshormonet kortisol. Dit stress-respons-system formår at regulere sig tilbage til sit normale sunde balanceret leje.
- Tålelig og udholdelig stress er en afgrænset kortere tidsperiode, hvor dit nervesystem er aktiveret i alarmeret stresstilstand og skaber en fysiologiske tilstand som påvirker din hjernes struktur og din måde forholde dig på, egentlig er skadelig, men at du har ressourcestærke kropslige depoter og omsorgsrelationer til råde, som støtter dig. Så får I i samarbejde fat i de mestringsstrategier som hjælper dine krops-responser til at kunne vende retur til normal balanceret tilstand.
- Skadelig og forgiftende stress peger på at når vores nervesystem og vores krops stress-respons kraftigt er aktiveret i en længere og måske gentagen periode(r) uden at vi oplever os trygge og i sikkerhed. Din hjerne og dine organer påvirkes negativt, og du skaber mestrings systemer og strategier som udmunder i en lavere tolerance for udefrakommende påvirkninger.
Under pres frigiver din krop såkaldte stresshormoner for at fremme en ekstraordinær reaktion.
Når vi har klaret denne særlige situation er det mening, at produktion af stresshormonerne reduceres igen.
Problematisk bliver det først, når dette ikke sker og dit hormonspejl herved kommer i ubalance ved at producere for mange stresshormoner. I denne situation er du i konstant alarmberedskab uden at være i reel fare.
Stress starter dermed som fysiologisk reaktion, som først påvirker din krop og dernæst din psyke. Har du været under pres med udskillelse af stresshormoner igennem længere tid bryder psykiske symptomer frem.
Mange mennesker har svært ved at lytte til deres krop og har mistet evnen til at afspænde og finde ro i kroppen.
Det er paradoksalt nok ikke en evne, man tillægger stor værdi i vores samfund, som fokuserer i høj grad på ens præstationsevne. Afspænding er nemlig med til at gøre, at vi bedre kan rumme udfordringer og svære .
Der en talemåde som siger at vi skal ‘ryste’ en negativ eller krævende oplevelse af sig. Vi glemmer tit at gøre dette ved en bevidst fysisk handling.
– Hvem husker lige fysisk at ryste sig eller lave afspændingsøvelser efter en opgave med stram deadline er afleveret eller et presset møde med direktionen er afholdt? – Mange tager i stedet en fyraftensøl eller åbner en flaske vin, når de kommer hjem.
Uforløst ophobes og samles stressen i vores krop. Har du igennem længere tid været udsat for mere pres end du kan tåle, har du brug for omsorg, ro og at blive afladet i dit system både mentalt og i kroppen. Sker der ikke en form for afladning af stress-spændingen går det ud over din evne til at arbejde og fungere normalt.
Et typisk tilfældet er eksempelvis når et overgreb finder sted, eks. mobning i skolen eller på arbejdspladsen sker over en lang tidsperiode med isolation som følge, – eller hvis du er udsat for seksuelle overgreb. Der fortæller ofret typisk ikke om at overgrebet sker i dén tidsperiode, hvor overgrebet finder sted. Det kan være en engangsforeteelse eller ske over en lang årrække. Når vi befinder os i en konstant stress, og vores stressrespons fastholdes i høj aktivering, – ja, det er dér den kroniske stress skabes.
Kronisk stress skabes, når vores stress-respons bliver undertrykt og ikke kan blive udløst
Langvarig stress kan være årsag til mange sygdomme eksempelvis depression, angst og autoimmun sygdom.