+45 2041 4373 info@ayuna.dk

ANGST, DEPRESSION OG MISTRIVSEL

Angst kan have mange ansigter. Man kan f.eks. være angst for at bevæge sig i det offentlige rum, angst for at være sammen med andre. Angst kan også være begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højde, mørke mv.

I terapien vil vi bl.a. arbejde med at reducere de stressende aspekter i dagligdagen. Er du mindre presset i dit liv, er der mindre sandsynlighed for at udvikle angst.

Hvis du lider af en let eller moderat depression kan et psykoterapeutisk samtaleforløb hjælpe dig. Såfremt du er kommet i medicinsk behandling kan psykoterapi anbefales i kombination til den medicinske behandling.

Angst og depression bliver tit nævnt i et sammenhæng.

Det skyldes, at symptomerne kan minde om hinanden og kan endda være med til at udløse og påvirke hinanden gensidigt. Ligeledes følges stress og depression ofte ad. Ofte ligger årsagen i et presset arbejdsliv hvor længerevarende stress kan føre til udvikling af en depression.

Stress og depression kan samtidigt være med til at udløse angst, idet vi bruger meget energi og bliver mere sårbare under vedvarende pres.

En depression kan ramme alle. Tit har man været nedtrykt gennem længere tid uden umiddelbar årsag. Man har svært ved at føle glæde og kan hverken engagere eller interesse sig for livet i almindelighed. De fleste reagerer med udpræget træthed og en tung fornemmelse i kroppen. Hverdagen bliver uoverkommelig og man har svært ved at mobilisere kræfter til hverdagens aktiviteter.

Et eksempel på en behandling: Da Claus(Navn ændret) ringede til mig var det på opfordring af hans kone Bente (navn ændret). Claus havde igennem længere tid følt sig trist og nedtrykt. Han var ualmindelig træt og kunne ikke pege på en egentlig årsag andet end at der havde været bøvl på arbejdet genne længere tid. Claus havde været syg med kræft for 2 år siden, – men det var jo et overstået kapitel, som han udtrykte det. Nu havde han mistet interessen for de fleste ting og var fuldstændig energiforladt. Lægen havde diagnosticeret en depression, men Claus syntes ikke, at det kunne passe. Han bebrejdede sig for at være svag og mente, at han bør kunne klare det alene, siden han jo også var selv var om at have det som han nu engang havde det. Samtidigt måtte han jo erkende, at han nu ved egen kræft havde forsøgt igennem længere tid, men at han simpelthen ikke kunne mobilisere kræfter til noget som helst. Alt virkede nu meningsløst. Han kunne ikke koncentrere sig, han orkede ikke at se venner og han fandt ikke kræfter til at dyrke tennis, som han ellers elskede. Hans søvn var præget af mange afbrydelser og han vågnede tidligt om morgenen, – uden fornyede kræfter og med mange bekymringer, der kørte rundt i hans hovedet. Han havde ingen appetit og eftersom hans læge nu havde sygemeldt ham var han bekymret for at miste sit arbejde, idet det ikke gik godt i firmaet. Han var begyndt at blive opfarende, til tider ubeslutsom og irritabel overfor sin hustru Bente. I gamle dage delte han og Bente en flaske vin i weekenderne, men nu var Claus begyndt at åbne en flaske i hverdagene også. Bente var ved at blive alvorlig bekymret for Claus hvilket fik ham til at indse, at han måtte række ud efter professionel hjælp.

En depression kan udløses af forskellige faktorer. Mest almindelige er begivenheder, som alvorlig fysik sygdom, dødsfald i familien, livsændringer som skilsmisse, flytning, pensionering, vedvarende stress og/eller konflikter i familien eller på arbejdet. Overgreb i barndommen eller mangelfuld omsorg kan også være medvirkende til, at man senere i livet er mere disponeret til at udvikle en depression.

Depression ses ofte sammen angst. Vi kan beskrive angst, som en naturlig reaktion på farlige hændelser. Kroppen reagerer på fare ved at sende din din krop i alarmberedskab. Er du ved at krydse en vej og i fare for at blive ramt af en bilist kan kroppens reaktions være med til at sikre din overlevelse, siden den kan sikre en hurtig reaktion, der kan bringe dig i sikkerhed.

Angst bliver derimod til et problem, når du reagerer kropsligt på en fare, der reelt ikke er til stede. Man kan blive ramt af angstanfald i situationer, der er ganske ufarlige. Angstsymptomer med fysiske reaktioner som hjertebanken, trykken for brystet og tørhed i munden kan minde meget om de symptomer der følger stress og depression.

Et eksempel på en behandling for angst: Christina (navn ændret) kontaktede mig, siden hendes angst og panikanfald var kommet hyppigere de seneste måneder og taget til i styrke. Hun var begyndt at isolere sig mere og mere for at undgå anfald. Hendes første anfald kom umiddelbart og uden varsel mens hun var på indkøb i et supermarked. Hun kunne pludseligt ikke få vejret og blev ramt af dødsangst med voldsom hjertebanken og smerter i brystet. Hun følte, at hun var ved at besvime og havde svært ved at bevare fodfæstet. Selve anfaldet var overstået efter nogle minutter. Eftersom hun siden og uden fund var blevet udredt for diverse somatiske sygdomme havde hun håbet på en engangsforeteelse.

Desværre vidste det sig, at anfaldene kom tilbage, især når hun var ude at handle. Hun havde haft flere anfald om ugen og nu stod hendes mand for indkøb, siden hun ikke længere turde at handle. Hvis hun ikke kunne undgå at købe ind, var hun nervøs op til dagen og bekymret for et nyt anfald. Hun var også bekymret for, om anfaldene kunne komme under andre situationer. Christina tænkte nogen gange, at det måtte være en ond drøm, der forekom uvirkeligt. Op til sit først anfald havde hun været stresset over længere tid, idet hendes mand havde været alvorlig syg. Nu var han kommet sig, men fortsat svækket. Hun havde dårlig samvittighed over, at det nu var hende, som havde brug for hans hjælp.

Det er særdeles skræmmende at opleve panikanfald, som dermed kan føre til isolation, siden man prøver at undgå de angstudløsende situationer.

Angsten udløser hormoner, som sætter dit autonome nervesystem i alarmberedskab. Derfor er det også stressende at have angst, idet det er ressourcekrævende og udmattende at være i alarmberedskab. Denne proces har man ingen kontrol over. Hos nogle kommer angsten – lige som hos Christina – når man er under bestemte situationer, steder og tidspunkter, for andre kan angsten være konstant til stede med en konstant uro og bekymring.