SORG

For mig er der ingen standardopskrift over, hvor længe en sorgbearbejdelse må tage, vi er forskellige og det tager længere tid for nogle end for andre. Det er da ikke noget forkert i.

En samtale med en professionel behandler kan på et ethvert tidspunkt være et værdifuldt bidrag i sorgbearbejdelsen og hjælpe dig til at integrere krisen eller tabet på en befordrende og mere bærbar måde i dit liv.

Sorg ved dødsfald.

Det er en del af at være menneske at vi skal gennemgå samt opleve sorg og kriser.

Vi vil godt være disse erfaringer foruden, men de bliver en del af vores livshistorie og er med til at definere os som personer.

Oftest kommer vi igennem sorg ved egen hjælp. Nogle har et godt netværk der kan hjælpe, andre kaster sig over arbejde eller finder trøst i fritidsaktiviteter. Vi kan også vende blikket indad for en stund og vender kort tid efter tilbage til den normale hverdag.

Et eksempel på en henvendelse: Merete (Navn ændret) kontaktede mig efter hun havde mistet sin mor. Selvom døden ikke kom uventet og moderen havde haft et godt og langt liv slå hendes død benene væk under Merete, der pludseligt følte, at livet havde mistet sin betydning og sammenhæng. Hun følte, at alt var blevet ligegyldigt og hun havde svært ved at komme sig efter hvad hun selv definerede som en sorgperiode, men måtte forvente.

Nu var der gået over seks måneder og Mette slæbte sig uændret på arbejde uden glade eller energi. Hun havde været sygemeldt efter moderens død i 5 dage og følte nu, hvor hverdagen for alvor havde trængt sig på, at der slet ikke var fremgang. Tværtimod følte hun, at hun levede som i en osteklokke hvor al kontakt til omverden virkede forvrænget og ligegyldigt. Hun holdt normalt af at læse skønlitteratur, – men kun ikke længere koncentrere sig om det eller finder glade i det. Hendes tænker gik ofte til hendes mor og de ting der ikke var blevet gjort eller sagt, men også til mening med tilværelsen i almindelighed, som pludselig og uventet var blevet så svært at få øje på. Hun følte ikke, at hendes netværk udviste forståelse og hun oplevede en grundholdning, der synes at indikere, at det nu var på tide at livet måtte fortsætte. Det var Merete som sådan ikke uenig i, men hun følte sig fanget i sine følelser, der holdt hende i skak. Hendes læge have forslået lykkepiller, men Merete havde en vis skepsis overfor at medicinere en sorgreaktion, men var samtidigt bekymret for at hverken hun selv, hendes familie eller hendes arbejde kunne holde til hendes manglende fremgang længere.

Igennem vores samtaler få du både klarhed og et mere nuanceret forhold til dine følelser, dine ressourcer og din orienteringsevne, her også din kropslige reguleringsevne. På den måde får du nemmere med at forlige dig med det som er sket og kan på en måde der giver mening for dig komme videre i dit liv.

Vi kan have oplevelse af både mental og kropslig lammelse eller følelsesløshed, – vi kan have følelser som vrede eller irrationel skyldfølelse over et dødsfald eller vi kan rammes af total tabuiseret skam over at føle lettelse.

Det kan være vanskelig at bearbejde disse oplevelser alene, ligeledes kan det være svært at rumme tanker om, at vi måske ikke selv har gjort hvad vi kunne, mens der endnu var tid og den som er død, levede.

I et samtaleforløb med mig kan du få hjælp til at få rede på disse mange – ofte modsatrettede – følelser, tanker og reaktioner, som vi kan have, når vi har mistet.

“Sorg og glæde er lænket sammen. De hører til livet.”

– JOHANNES MØLLEHAVE