KONFLIKTER
Konflikter er ikke noget vi gerne vil have.
Vi har bare konflikterne alligevel, – når vi ikke kan finde alternative veje at interagere på
– DR. GABOR MATÉ
– Sammen arbejder vi om at finde virksomme metoder og redskaber til at skabe en brugbar forandring imod den retning I gerne vil gå.
Derfor kan det være en god idet at arbejde med sin måde at håndtere konflikter på. Enhver potentiel konflikt rummer mulighed for udvikling og forandring, – på godt og ondt.
Psykoterapi hjælper dig og jer
med at blive bedre til konflikthåndtering.
Evnen til at håndtere konflikter skabes allerede i barndommen ved en stabil og vedvarende relation mellem forældre og barn.
Når børn vokser op i et sundt forhandlingsklima udvikler de et anerkendende forhold til autoriteter uden at være bange eller føle sig undertrykt. Når det er sagt er det aldrig for sent til at blive bedre til at håndtere konflikter og uoverensstemmelser. Såvel i arbejds- som privatlivet var mange konflikter aldrig opstået, hvis der havde været en forudgående forståelse for konfliktens årsager som tit tager fart på efter en bestemt dynamik hos de berørte.
Vi kan lære at håndtere konflikter på en mere befordrende måde end hvad barndommen har lært os, – der findes gode redskaber som man kan lære at anvende.
Ved at få en forståelse for egne og andres konfliktstrategier, kan man lære at håndtere konflikter på en mere hensigtsmæssig og konstruktiv måde. At arbejde med konflikter betyder derfor også altid, at man opnår en øget selvindsigt og bliver bevidstgjort om egne mønstre og handlemåder, der kan fremme konflikter i relation til andre.
I forholdet til andre er vi hurtige til at danne konflikt-håndteringsmønstre, som bliver definerende for forholdet,- og dermed svære at ændre. Når parforholdet trues af skænderier er det, fordi hele personligheden står for skud.
Der indgår altid et kulturelt aspekt i konflikthåndtering. Vi gennemgår konflikter under vores opvækst, med forældre og søskende, i daginstitutioner og skolen, med venner og senere under uddannelse og på arbejde. Også parforholdet bliver sat på prøve af konflikter, der kan resultere i skilsmisse.
Konflikter kan være mellemmenneskelige, individuelle eller på et systemisk plan.
Et eksempel på en henvendelse: Jeg blev kontaktet af Hans og Camilla (navne ændret), der havde en tilbagevendende konflikt der truede deres forhold. Hans havde et tæt forhold til sin mor, som han tit besøgte for en sludder og en kop kaffe. Det så han ikke noget mærkeligt i. Han elskede Camilla, men ingen kunne give ham den ro, som samværet med moderen gav ham. Hans far havde forladt familien, da Hans var 5 år gammel. Hans var udstationeret soldat og i den forbindelse tit ude af landet.
Camilla synes, at Hans skulle begrænse sine mor-besøg, idet hun følte sig tilsidesat. Når Hans endelig var hjem havde hun brug for at føle, at han også ønskede at være sammen med hende. Hun kunne mærke, at Hans’ mor kunne give ham noget, hun ikke kunne. Hun oplevede, at Hans i en alder af 42 ikke havde løsrevet sig fra sin mor. Hun vidste, at dette havde være årsag til mange forliste forhold, idet Hans’ tidligere kærester ikke havde lyst til at stå i dét som Camilla betragtede som moderens altdominerende skygge.
Parret kom tit op at skændes over det, idet Hans uanfægtet ikke så noget mærkeligt i at besøge sin mor og Camilla ikke følte, at Hans hørte hvad hun sagde. Skænderierne blev med tiden hyppigere og tog til i styrke. Det startede som regel med en mindre, spottende sidebemærkning og endte i et altomfavnende udbrud, hvor et problem førte det andet med sig. Tidligere frustrationer og problemstillinger blev vævet ind i nye.
Under deres konflikter var Camilla opsat på at få sin position grundigt igennem for at opnå forståelse hos Hans. Hans var som regel efter et rum tid opgivende og træt af at skulle lytte til de evindelige anklager, hvorfor han under et skænderi kunne finde på at gå i seng for at sove, hvilket gjorde Camilla endnu mere rasende. Grundlæggende elskede de hinanden, men skænderierne var ved at aflive deres forhold.
I terapien kom det frem, at Camilla ofte fremførte sine argumenter i en anklagende tone, og ikke forklarede Hans hvad hans besøg hos moderen gjorde ved Camilla. Ofte følte Hans, at Camilla endda ville bestemme, -hvordan han skulle samtale, hvorefter han lukkede i som østers og gik i seng eller blev meget vred. Han følte ikke, at hans svar var gode nok for Camilla. Hans forstod i det hele tiden ikke problematikken, men kom tit med radikale løsningsforslag, som at de bare kunne gå fra hinanden, hvilket han ikke egentlig mente og heller ikke gjorde konflikten mindre. Camilla følte ikke, at Hans lyttede overhovedet. Konflikten var gået i dødvande og de kom ingen vegne.
I Camilla og Hans’ terapeutiske forløb hos mig blev der fundet virksomme metoder og redskaber til at skabe en brugbar forandring. Der blev arbejdet med at opbygge respekt for den andens grundlæggende behov og forskelle, – at begge parter tager problematikken alvorlig og er modtagelige for hinandens følelser og tanker. Bl.a. ved hjælp af en familieopstilling blev der arbejdet med at opbygge en gensidig forståelse for hinandens unikke familiemæssige mønstre, samt grænsesætning som centralt fokus. Der blev arbejdet med forskellige måder at kommunikere på og blive på egen banehalvdel.