ARBEJDSMÆSSIGE UDFORDRINGER

I dit forløb hos mig arbejder vi både mod at formindske de faktorer, som fører til dine udfordringer og stress, men også med at håndtere faktorerne bedst muligt.

Arbejdsbetinget stress er som udgangspunkt et sammensat problem, hvor mange faktorer påvirker hinanden i et komplekst samspil. Arbejdspladsens krav til præstation, ens forhold til ledelsen og til kollegaer spiller tit en vigtig rolle. Samtidigt er den måde vi formår at integrere pres på en vigtig nøgle i forståelsen af at prøve at undgå langvarig stress.

Mange, som oplever stress er inderst inde klar over de grundlæggende stressorer/faktorer, men har svært ved at se, hvordan man skal kunne ændre på forhold, som betragtes som uforanderlige grundvilkår.

Et eksempel: Thomas (Navn ændret) kontaktede mig, siden han igennem længere havde tid følt manglende glæde ved at gå på arbejde.

Thomas var faglig dygtig, han havde en høj arbejdsmoral og han satte en ære i at udføre et godt stykke arbejde. Hans arbejde havde altid fyldt meget og han havde i mange år brugt stort set al sin energi på det.

Efter der var kommet en ny ledelse og i forbindelse med en omstrukturering og omlægning af arbejdsopgaver med nye produktionskrav havde Thomas svært ved at genkende sin arbejdsplads. Han følte generelt et større pres og kun til tider føle, at han havde svært ved at følge med.

Thomas følte ikke, at hans indsats blev værdsat, han følte sig mere og mere udenfor det kollegiale fællesskab og begyndte at spise sin frokost alene foran sin PC. Mange af de nye kollegaer virkede at have en ukritisk tilgang til forandringerne og det var hans indtryk, at ledelsen ikke var lydhør overfor hans input. Thomas havde svært ved at se, hvordan han skulle kunne indfri kravene på længere sigt og begyndte at sove dårligt om natten.

Thomas synes ikke, at han kunne dele sine bekymringer med hans nærmeste, men hans familie havde bemærket, at Thomas ikke virkede som om han var sig selv længere. Efter arbejde var han træt og udkørt, og i weekenderne var han uoplagt og havde ikke overskud til socialt samvær eller aktiviteter. Thomas udviklede uro i kroppen og følte, at han var kommet i en ond spiral som det var svær at komme ud af og hvorfor han gav mig et kald. Her efter aftalte vi et møde, som resulterede i et kortere forløb, hvor Thomas oplevede fik et øget indsigt i hans problematik, han følte sig styrket og bedre rustet i forhold til hans arbejdsmæssige udfordringer.

De fleste oplever på et tidspunkt i deres arbejdsliv kortvarig stress. Her kan vi tale om en hensigtsmæssig reaktion på en midlertidig øget belastning som giver ekstra energi. Vi giver den en skalle for at opnå et bedre resultat, hvorefter vi kan restituere. Heri er der sjældent et problem.

Vedvarende stress derimod kan føre til decideret fysisk og psykisk sygdom, samt depression. Jo større belastningen er og jo længere den varer, desto større er risikoen for at vi knækker og udvikler sygdom. Det er en skrøne, at nogle er gode til at have mange bolde i luften, – det er der ingen som i længden kan. Men vi kan klare det over en periode, – og vi skal også lære hvordan vi kan håndtere de mange krav, som der stilles i det moderne arbejdsliv.

Mange arbejdstagere oplever, at arbejdsgiverens krav ikke balancerer med de ressourcer og den bemanding, som er på en arbejdsplads. Der er færre hænder til øget produktionskrav og udviklingen går ikke sjældent hånd i hånd med konstante organisatoriske forandringer, som kræver omstillingsparathed også på individuelt niveau.

Stress er blevet til en slags folkesygdom og mange reagerer med psykiske og/eller fysiske symptomer, såsom:

Kognitive vanskeligheder som manglende hukommelse, koncentration og overblik, søvnløshed, tankemylder, bekymringer, tristhed og let til tårer, rastløshed, vrede og tab af kontrol og på sigt evt. depression
Dårlig nattesøvn og konstant træthed, uro i krop og anspændthed, evt. med højere blodtryk, hjertebanken, muskelspændinger, mavesmerter og hovedpine, appetitløshed og svimmelhed, svækket immunsystem mv.

Arbejdsrelateret stress resulterer i øget sygefravær. Mange har ikke overskud til at deltage i sociale arrangementer og reagerer med at trække sig tilbage. Der er udsolgt når man kommer hjem, idet der ikke er mere energi at give af.

– Ikke få dulmer stressen med øget forbrug af f.eks. kaffe, cigaretter og alkohol eller indtag af beroligende eller smertestillende medicin. På den måde berører stress hele familien og netværket og kan udgør en alvorlig trussel for sammenholdet i familien.

Den gode nyhed er, at næsten alle former for arbejdsbetinget stress kan både forebygges og ved brug af de for dig rigtige værktøjer håndteres på en mere hensigtsmæssig måde.

I dit forløb hos mig arbejder vi både mod at formindske de faktorer, som fører til stress, men også med at håndtere faktorerne bedst muligt.

Man kan ikke arbejde med stresshåndtering uden forudgående fokus på at etablere kontakt til egen krop via afstresning og afspændingsøvelser, som jeg anser som forudsætning for en vellykket stresshåndtering.

Man kan ikke nå ind til en krop i alarmberedskab med rationelle argumenter og psykoedukation alene. Der er ikke noget ’easy fix’ og før alt andet er det vigtigst, at kroppen kommer i en tilstand af ro og balance.

Derfor vil jeg i et forløb hos mig som udgangspunkt altid indgå opmærksomhedstræning og en række praktiske afspændingsøvelser.