TRAUMEBEHANDLING
Du får hjælp til at skabe en proces, hvor du bl.a. støtter dig og dit nervesystem til at få (gen)kontakt til dine psykosomatiske selvrepererende potentialer, dine ressourcer og tillid til at du kan.
De fleste forbinder traumatiske begivenheder med voldsomme hændelser som:
• fysisk eller psykiske overgreb, som f.eks. vold eller overfald
• ulykker, som trafikuheld
• katastrofeoplevelser i forbindelse med krig eller naturkatastrofer
• eller observation af barske og frygtelige hændelser.
Traumatiske hændelser kan imidlertid være en hvilken som helst oplevelse, – afgørende er at du har oplevet hændelsen for værende traumatiserende.
Som uddannet SE®️ terapeut arbejder jeg ud fra Peter Levine’s tilgang til traumeterapi, hvor et psykisk traume betragtes som en voldsom stressreaktion, der har sat sig i kroppens mest primitive del af nervesystemet.
Når vi i livet oplever en trussel eller en voldsom begivenhed reagerer vi lige som dyrene automatisk og instinktivt med en kamp eller flugt reaktion. Hvis intet af dette er en mulighed, reagerer vi med immobilitet og fastfrysning. Fastfrysning er lige som kamp eller flugt reaktion en overlevelses reaktion, som kan sætte sig i vores nervesystemet og medfører høj aktivering i dit nervesystem. Hvis vores forsvarsmekanismes reaktion ikke bliver forløst og gjort færdig, ophobes den aktiverede tilstand i kroppen og kan det belaste os med en række symptomer.
I traumebehandlingen benytter jeg mig af forskellige elementer fra min palet af efteruddannelser. Her især Somatic Experiencing, den kropsterapeutiske metode SOMA – som er en videreudvikling og fordybelse af Somatic Experiencing samt EMI, (Eye Movement Integration) en neuroterapeutisk behandlingsmetode.
Symptomer på et uforløst traume kan eksempelvis være:
- kroniske smerter og træthed,
- stress
- svingende humørtilstande
- angst og fobier
- søvnproblemer
- koncentrationsbesvær
- spiseproblemer
- komplekse symptomer som depressionstilstande, migræne og PTSD.
- Efterfødselsproblematikker indeholdende en eller flere dele af overstående
Ubehandlet forbliver den traumatiske hændelse derfor ved med at forstyrre vores måde at fungere på i nutiden, – også selvom der kan være gået mange år siden den traumatiserende hændelse fandt sted, og selvom vi ikke selv altid er bevidste om sammenhænget mellem hændelsen og de utilsigtede problemer, den skaber sidenhen.
Mennesker, som har været udsat for traumatiske hændelser får derfor ofte ikke den behandling de har brug for.
Dette skyldes, at den traditionelle samtaleterapi ikke når ind til den del af kroppen der har lagret den traumatiske begivenhed i nervesystemet.
En vellykket traumeterapi kræver derfor, at der arbejdes med samspillet mellem hjerne og krop.
Jeg er stærkt inspireret af pioneren for Somatic Experiencing®️ Peter Levine, af den brasilianske SE®️-traumespecialist i børn og traumer som hedder Ale Duarte, af psykiater Dr. Dan Siegel med hans vinkel på teorien om interpersonel neurobiologi kombineret med praktiseringen af mindfulness samt af psykiater dr. Stephen Porges og hans polyvagus teori.